Cancer

Jeg havde egentlig aldrig forventet at blive ramt af cancer, der har ikke rigtig været nogen i familien, der har været plaget af denne sygdom – som jo egentlig er et hav af forskellige sygdomme.

Men i foråret 2022 fik jeg ind imellem synkebesvær, og tog det ikke særlig alvorligt. Det var bare noget, der dukkede op, og forsvandt igen. Men omkring Sankt Hans lukkede det helt til, jeg kunne kun synke flydende kost, kom hurtig til lægen, der sendte mig videre til en kikkert undersøgelse. Denne viste en stor knude i spiserøret, der spærrede for passage. Fik omgående en tid dagen efter på rigshospitalet, til en ny kikkertundersøgelse, med tilhørende biopsitagning, og røg direkte i en kræftpakke.

 

Ugen efter kom jeg til en crt/pet scanning, der er en helkropsscanning med bl.a en radioaktiv isotop.

Nogle dage efter blev svaret lagt på “minsundhedsplatform” (turde næsten ikke læse svaret), men det var et positivt svar – der var ingen spredning.

Efterfølgende en samtale med en kirurg, der forklarede hvad de kunne gøre, og hvor lang tid det ville tage efterfølgende, inden man havde det nogenlunde igen. Operationen ville være omfattende, tage det meste af dagen, man fik skåret det syge af spiserøret, og også 1/3 af mavesækken ville forsvinde. Mavesækken – eller resten af den – ville så blive hevet op gennem mellemgulvet, og syet på spiserøret, og ligge højt oppe i kroppen.

 

Vi ventede på at få tid til operationen, den kom hurtigt og det skulle være 14 dage efter. Det var så 14 dage med flydende kost i form af diverse proteinrige drikke. 5 om dagen skulle det være, jeg fandt ud af, at enten skulle de være kolde, eller endnu bedre, frosne.

 

 

Operationen startede ved ottetiden om morgenen, og varede til sidst på eftermiddagen,, for mig var det bare “nu skal du sove”, og efterfølgende “nu skal du vågne”, for Gitte var det en meget lang dag, hun tilbragte på Riget med at vente.

 

Indlæggelsen varede en 12 dages tid, i de dage fik jeg langsomt fjernet diverse slange og katedre, jeg var blevet udstyret med. Man måtte ikke spise og drikke de første 7 dage, maden og drikke fik man intravenøst. Herefter fik man lov til at få tynde drikke – saft og lignende – og egentlig skulle jeg komme hjem på 9’ende dagen. Men desværre var infektionstallet for højt, så jeg måtte blive på afdelingen weekenden over. 

Vejret var lækkert, så en del af tiden blev tilbragt i Rigshospitalets have, der var et ret godt sted at sidde, der var bingo biloba træer, og en del fantasifulde figurer.

 

Jeg fik lov at svælge i en Cola, det er den bedste Cola, jeg nogensinde har smagt.

Jeg fik lov at komme hjem mandag, 12 dage efter operationen, med flere slags penicillin. Jeg blev dog ikke fløjet, men lige over hvor jeg lå, var helikopterplatformen, hvor der med regelmæssige mellemrum, dag og nat, landede en helikopter. Vi tog med taxa hjem, og var meget spændte på, hvordan det gik med at komme op ad trapperne til 3. sal. Gitte havde være så forudseende at sætte stole på et par af reposerne, så med hvil på stolene gik det ok med at komme op.

Tiden siden er selvfølgelig gået med rekonvalescens, gradvist har jeg kunne spise flere ting, gående fra tynde drikke til pureret mad, blød mad til efterhånden mere og mere almindelig mad. Efter et stykke tid kunne jeg spise alt, som jeg plejede, dog kun i små mængder, så det bliver til lidt flere små måltider i løbet af dagen.

Af andre gener er, at jeg skal sove med overkroppen hævet. De sagde på Riget det skulle være 45 grader, men dette er helt umuligt, nu er jeg nede på 15 grader, det fungerer, selvom nattesøvnen som regel er noget afbrudt, nogle gange på grund af refluks (opstød af mavesyre), andre gange af diverse andre årsager.

 

Kræftpakke 2

Da jeg var til den indledende crt/petscanning i juni 2022, nævnte de også 2 godartede svulster på den højre nyre, men som der stod “dem kan vi se på, når der er faldet ro på igen”.

 

Da jeg slap for kemo behandling, fik jeg en crt scanning her i januar 2023 i stedet. Her kunne det ses, at den ene af disse tumorer var vokset siden juni sidste år, så derfor skulle dette udredes på Herlev hospital. Efterfølgende ny scanning og biopsi viser, at den ene også er en kræft knude. Den er dog så lille, at den kan fjernes med mikrobølger, men under fuld narkose. Igen en ny kræftpakke, det er den rene gavebod med alle disse pakker.

 

 

Lidt om selve dagen, hvor tumoren skulle svitses:

Vi mødte kl. 7 på Herlev Hospital, og kom ned omkring kl. 8:30. De holdt spændingen oppe til det sidste, de var stadig i tvivl om de kunne give svulsten mikrobølger, da den lå øverst på nyren, op mod leveren. umiddelbart så det sådan ud, men anatomien kunne ændre sig, når man kom i narkose – og derfor kunne de jo først beslutte det, når jeg var bedøvet.
Så jeg var jo noget spændt på, hvad de sagde, når jeg vågnede op.
 
Det hele foregik i scanningsrummet, startende med en ny scanning, der stadig viste, det kunne gøres. Jeg lå på sengen ved siden af scanneren, og fik sat bedøvelsen op, det tog lidt længere tid, da de ikke kun få pc’en til sundhedsplatformen til virke – så måtte de eventuelt bruge pen og papir.
Til sidst virkede det, jeg fik først en maske med ren ilt i 3 minutter, måske for at bedøvelsen skulle virke hurtigere så de kunne kontrollere en evt. refluks.
 
Men bedøvelsen virkede, de har så efterfølgende flyttet mig på lejet til scanneren, og brugt den undervejs til at se at elektroden lå korrekt, og efterfølgende tjekke hvor effektivt det havde været. Jeg har snart fået så meget røntgen, at jeg er selvlysende!!
Det pudsige var, at narkosesygeplejersken er en, Gitte kender fra quilteklubben, og som jeg også vidste hvem var.
 
Efter 40 watt i 13 minutter var det overstået, scanning (både med og uden kontrast) viste det var gået godt, ingen blødning, og en velbehandlet tumor.
Jeg vågnede på vej tilbage til opvågningen, jeg drømte lige så godt, inden jeg kom i tanker om, hvor jeg var.
 
Et kvarter på opvågning, herefter op på afdelingen, hvor Gitte ventede. Skulle ligge en time, var lidt øm, og skulle tisse hele tiden.
De tog de sædvanlige prøver, blodtryk, iltmætning og temperatur, og sagde, at de kom igen ½ time efter. 
De kom aldrig, lægen kom i mellemtiden, og fortalte alt var gået godt, og jeg gerne måtte tage hjem, og efter 1½ time. Da sygeplejersken stadig ikke dukkede op, stod jeg op, og vi satte os ud i “dagligstuen”. 
Totalt forskelligt – på den lidt dårligere måde – fra Riget.
Vi blev der til kl. 17, og tog hjem med en taxa.
Jeg skal til kontrol om ½ år – hurra, så er dette overstået.
 
Scroll to Top